fbpx
Grænseforeningen i 100 år

Grænseforeningen i 100 år

Grænseforeningen i 100 år

Axel Johnsen, afdelingschef, ph.d.

Grænseforeningen fejrer sin 100-årsdag i 2020, og i den anledning leverer Museum Sønderjylland manuskriptet til en samlet fremstilling af organisationens historie, dens personer og dens kampe.

Grænseforeningen er en af Danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsbevægelser. Dens historie rækker tilbage til 1880’erne, hvor der blev oprettet snesevis af Sønderjyske Foreninger rundt om i Danmark. I 1920 blev disse foreninger organiseret i Grænseforeningen, og fokus blev forskudt fra Nordslesvig til Sydslesvig. Storhedstiden var årene efter Anden Verdenskrig, hvor organisationen nåede næsten 200.000 medlemmer.

Projektet er en rejse gennem 100 års Danmarkshistorie med blikket rettet mod grænselandet og det dansk-tyske forhold. Men det er også historien om foreningsdanmarks storhedstid, og om de tusindvis af ildsjæle, som holdt sagen varm i Danmark og som hjalp det danske mindretal i Sydslesvig til at blive det, det er i dag.
Bogen udkommer omkring årsskiftet 2019/2020.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.