fbpx

Bliv klar
til fossiljagten

Gå på jagt efter fossiler af havdyr. Hvis du er heldig, kan du finde snegle- og muslingeskaller, søpindsvin og hajtænder, som du må tage med hjem.

Knogler og andre sjældne fund skal indleveres til museet.

Når du graver efter fossiler, hjælper du museet med at lede efter nye betydningsfulde fund fra fortiden

Husk gummistøvler og praktisk tøj, der kan tåle at blive beskidt. Har tøjet og støvlerne skiftet til lergravens farver, kan du skylle det rent ved vandstationen oppe ved museet.

Sådan graver du
fossiler frem

Grav vandrette flader af den faste ler. Lav terrasser frem for at grave dybe huller.

Brug en skruetrækker til at dele de afgravede lerklumper med.

Fossilerne finder man bedst, hvis man får leret til at dele sig i de oprindelige lag (dvs. vandret).

De fleste fossiler bevares bedst ved at lade dem sidde i en lerklump.

Hele snegle og muslinger kan nogle gange forsigtigt gøres fri af leret. Fjern leret i lidt afstand fra skallen og arbejd dig rundt om den, til den
løsner sig af sig selv. Er skallen revnet, så lad den blive i lerklumpen.

Hvis du finder knogler eller større genstande, er det bedst at lade det blive i lergraven. Marker fundstedet (fx med et par skruetrækkere) og giv besked til museets personale. Tag evt. et billede af fundet, som du kan vise os.

Bestem dine fossiler

Vis dine fund til museumsværten, som kan fortælle, hvad du har fundet.

Fund af knogler eller andet af udstillingsmæssige eller forskningsmæssig værdi skal indleveres til museet, hvor det måske kommer til at indgå i museets
samling.

Helt særlige fund vil blive indsendt til Danekræ-vurdering.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.