Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen
Udstillingen Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen fortæller historien om tre danske kvinder, som var pionerer på den danske og internationale kunstscene i 1920’erne, 1930’erne og 1940’erne.
I deres storhedstid var Franciska Clausen (1899-1986), Rita Kernn-Larsen og (1904-1998) og Elsa Thoresen (1906-1994) internationalt kendt som nogle af de fremmeste danske surrealister. De udstillede både i Danmark og i udlandet side om side med deres mandlige kolleger. Alligevel havde de en helt egen placering inden for den surrealistiske genre. Surrealismen var i sig selv oprørsk og grænseoverskridende, men i de tre kvinders værker sporer man desuden et oprør mod tidens traditionelle kønsroller.
Da surrealismen ebbede ud i begyndelsen af 1940’erne, blev de tre kvinders surrealistiske værker stort set glemt. Med udstillingen Kvindernes surrealisme trækker vi de tre kvinder tilbage i rampelyset og lader dem stråle gennem en række hovedværker og værker, som aldrig tidligere har været udstillet.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde med Kunstforeningen Gl. Strand og kunsthistoriker, mag.art. Johan Zimsen Kristiansen, der er kurator på præsentationen af Elsa Thoresen i udstillingen.
Kvindernes surrealisme
Kunstmuseet i Tønder
Wegners Plads 1, 6270 TønderVoksne
70 DKK
Børn og unge under 18 år
Gratis
Studerende
60 DKK