fbpx
Et nationalt industriminde

Et nationalt industriminde

Det gamle
teglværk

Cathrinesminde Teglværk blev grundlagt i 1732 og brændte tegl indtil 1968.

Fra 1890-1900 gennemgik teglværket en modernisering og blev i den forbindelse udbygget med ringovn, ælteri med dampmaskine, nye tørrelader, tipvognsspor og afskibningsbro.

Men også ny ejerbolig og forbedrede arbejderboliger.

Det meste er fortsat bevaret og kan besøges den dag i dag.

På udendørsområdet kan du se rekonstruktioner af tidligere tiders produktionsformer, hvor æltemøllen blev trukket af heste, formning af mursten foregik med håndkraft, og stenene blev brændt i en mileovn

Fra ler
til teglsten

Følg produktionsrundgangen og oplev lerets vej igennem et teglværk fra første del af 1900-tallet.

Begynd foran museets indgang, hvor der engang var en lergrav.

Herfra førte tipvognene leret frem til forælteren, som førte det videre igennem valseværket og strengpresseren, hvor stenene blev formet.

Herefter blev stenene bragt til tørring i tørreladerne og brænding i den store ringovn.

De færdigbrændte teglsten blev afskibet fra molen.

Lyt til teglværkets
historie

Når du besøger Cathrinesminde Teglværk, kan du låne en gratis audioguide.

Du finder lyttestationer ved særligt interessante steder på teglværket. Eksempelvis ved ringovnen, i tørreladerne, ved lergraven eller i arbejderboligerne.

Sammen med teksterne og modellerne i udstillingen, filmen om teglværket samt de autentiske bygninger, giver fortællingerne et godt indblik i den teglindustri, der prægede egnen ved Flensborg Fjord gennem mere end 200 år.

Samtidig kan du også høre mere om arbejderfamiliernes livs – og arbejdsvilkår omkring 1900.

Du kan få udleveret en audioguide, når du køber billet til museet.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.