fbpx
Genforeningens pris

Genforeningens pris

Målgruppe: Udskoling og ungdomsuddannelser.

Sted: Kulturhistorie Aabenraa, H.P. Hanssensgade 33, 6200 Aabenraa.

Fagområde: Historie og samfundsfag.

I den nye udstilling på Kulturhistorie Aabenraa fortælles i 4 dilemmaer om den sønderjyske politiker H.P. Hanssens svære valg, som han måtte tage under den langstrakte proces forud for Sønderjyllands genforening med Kongeriget Danmark.

De fire valg omfatter:

  • Skulle man blive og kæmpe for danskheden i Sønderjylland eller flygte over grænsen?
  • Stod H.P Hanssen, som foregangsmand, stærkest som storbonde eller avisredaktør?
  • Skulle man samarbejde med de tyske myndigheder eller stå i stejl opposition?
  • Og det sværeste; hvor skulle grænsen gå - ved Ejderen eller skulle Flensborg med?

 

Undervisningen i udstillingen tager udgangspunkt i H. P. Hanssens dilemmaer, hans overvejelser og valgenes fordele og ulemper.

I undervisningen skal eleverne i grupper tage stilling og tænke selvstændigt ud fra deres egen forforståelse, egen mening, moral og viden. De vil desuden opnå en forståelse for den politiske proces i et demokrati.

Varighed

1 time

Hvornår

15. januar - 29. oktober 2021,
mandag - fredag kl. 8.15 - 15.

Pris

450 kr.

Deltagere

Max. 30 elever pr. gruppe.

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.