fbpx
Palle Nielsen 100 år: Katastrofer og mirakler

Det desperate og ensomme menneske

Kristeligt Dagblad ⭐⭐⭐⭐⭐

Berlingske ⭐⭐⭐⭐⭐

Imellem ødelagte metropoler, sammenstyrtede huse og oversvømmede gader finder man det desperate og ensomme menneske i Palle Nielsen billedunivers.

En af Danmarks absolut mest betydningsfulde tegnere og grafikere ville være fyldt 100 år i 2020, og det er markeret med en udstilling, der har vandret Danmark rundt.

Kunstmuseet i Tønder glæder sig til at slå dørene op for en enestående mulighed for at opleve Palle Nielsens værker i helt nye rammer, baseret på både egen samling og indlån fra museer og private.

Palle Nielsens værker centrerer sig om sin samtids storpolitiske emner, udfordringer og begivenheder. Han så det som sin vigtigste opgave at skildre den verden, han så omkring sig, og dette gøres i en helt særlig æstetisk sammensætning af mirakler og katastrofer i formfuldendte kompositioner.

De grundproblematikker og den angst, som Palle Nielsen brugte i sit virke, kan ligeledes aflæses i et nutidigt perspektiv og vores dages konflikter, der tæller nationers rivalisering, det ensomme og forladte menneske, frygten for klimakatastrofer og pandemier.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Skovgaard Museet og ledsages af et formidlingskatalog. Der vises værker fra de involverede museer, fra private samlere samt Palle Nielsen-samlingen.

Palle Nielsen 100 år: Katastrofer og mirakler

-

Kunstmuseet i Tønder

Wegners Plads 1, 6270 Tønder

Voksne

95 DKK

Børn og unge under 18 år

Gratis

Studerende

20% rabat

Grupper på min. 10 personer

20% rabat

Fordyb dig i et uddrag fra udstillingskataloget:

Hør hvad eksperterne siger om Palles værker:

Få nyheder før alle andre

Modtag mails om nye udstillinger, foredrag og spændende aktiviteter. Museum Sønderjylland byder på en verden af oplevelser inden for kunst, historie, naturvidenskab og arkæologi.